Følg os her

 

Her på vores blog vil vi skrive om ting vi gerne vil dele med jer. Måske skriver vi selv, eller giver andre ordet. Nogle gange er det sjovt at høre historien fortalt af andre end bare os selv.

 

En hyggelig og lærerig portvinsrejse

I eftersommeren 2019 rejste vi med Gila Vinimport en tur til Porto. Ideen var angiveligt, at vi skulle besøge byen, der har lagt navn til denne fantastiske drik, besøge vingårde og et portvinshus, smage på portvine samt se den smukke by, men det hele begyndte faktisk et helt andet sted.

Vi har en kolonihave i HF Smørmosen, der ligger i Gladsaxe. Her dyrker vi økologiske grøntsager og blomster ligesom vi er foredragsholdere i hele landet omkring økologisk havebrug samt biologisk mangfoldighed i haverne. Desuden er vi havebogsforfattere og har skrevet 5 bøger om økologisk dyrkning.

Gila Vinimport har været forbi flere gange og afholder hvert år vin- eller portvinssmagning.

Da vi fik muligheden for at deltage på en af deres portvinsture skyndte vi at tilmelde os. Det blev en overdådig dejlig tur.

Midt om natten d. 5. maj, mødte vi op i lufthavnen (klokken 05:00), spændte på hvilke folk vi skulle rejse med. Vi vidste, at det kun var et lille hold (18 personer), og det var fint. Gila-folkene kendt vi jo i forvejen. Kort skal det siges, at det var en dejlig tur, at vi syntes det understreges af at vi straks meldte os til den næste vinrejse i 2020, der skulle gå til Verona, men denne blev jo desværre aflyst pga. Corona-virussen. Vi havde glædet os til den, for nu kendte vi jo lidt til at rejse med Gila Vinimport.

Porto er en dejlig by. Vi har været der en gang før en enkelt nat for mange år siden, og glædede os til at gense byen nogle dage. Hotellet er der ikke så meget at skrive om, det er som hoteller nu engang er, forholdene var gode, og morgenmaden OK. Vi fik jo heller ikke så megen tid på hotellet, der var andet, der skulle opleves.

Vi havde jo været oppe midt om natten, så derfor var der intet program, og dagen blev brugt på at se byen og hygge os. Det gjorde vi med bl.a. Ingelise og Per, som er en del af Gila Vinimport, og vi var jo kommet til Porto, så vi måtte lige smage på varerne. Desuden fandt vi en god restaurant at spise på. Også portugisernes rødvin er god.

Dagen efter var der fuldt program. Allerede klokken 9 kørte vi i bus langs Douro- floden til Oscar Quevedo´s vingård, en vinbonde, der leverer til Gila Vinimport. Alene busturen var fantastisk. På vingården fik vi en særdeles grundig tur gennem den store vinkælder, hvor vi smagte på de fine portvine. Deres vinmarker ligger smukt ned til floden med bjerge i baggrunden. Nogle af bakkerne er så stejle, at man kun kan arbejde uden maskiner.

Vi spiste en formidabel frokost på Gila Vinimport’s regning i vingårdens restaurant.

Hjemturen langs Douro-floden var endnu mere fantastisk, vi kørte i tog fra en station i nærheden, og selvom vi havde spist godt og drukket lige så godt, var det en fabelagtig dejlig tur selvom nogle små- sov ind i mellem. Togturen varer 3,5 time. Den flod skal vi på sejltur en dag, men det er en anden historie. Douro-floden er en lang flod, og langs dens bredder gror al portvin. Efter denne tur ved vi at druerne til portvin skal gro på denne smukke flods bredder.

Tilbage i Porto måtte vi smage på byens lokale øl og om aftenen var GILA Vinimport vært ved en formidabel middag på en dejlig restaurant, og det kan vel ikke undre at vi drak portvin til desserten.

På tredje dagen gik vi gennem byen i samlet flok. Vi besøgte Vila Nova de Gaia, som ligger på den modsatte side af Douro-floden. Her besøgte vi Butler Nephew & Co. Efter en god tur rundt i deres vinkælder med de store fade, blev vi taget op i deres Tasting-room, hvor vi smagte på adskillige gode portvine. Det var chefen selv der gavmildt skænkede op og fortalte, og højdepunktet var nok da han tog en flaske 40 år gammel portvin frem og lod os smage den. Han fortalte at det var hans bedstefar der i sin tid havde sat den til side så den skulle blive gammel. For os var det ligesom historiens vingesus.

Gila Vinimport gav frokost i restauranten, der ligger på kajen med udsigt til floden og havnen. Mange små lækre retter i en lind strøm. Bagefter gik vi på portvinsbar, hvor Gila Vinimport gav den første, og herefter var resten af dagen fri, og vi gik en tur i den smukke by. Drak kaffe og smagte på deres hjemmebag, det gør vi, hvor i verden vi befinder os. Om aftenen fandt vi en god restaurant og spiste middag. Vi var lidt trætte da vi ankom til hotellet, men der var nogle af de andre, der lokkede os med i baren.

Dag fire var hjemrejsedag, men først om eftermiddagen, så vi gik i byen og fejrede Jens, der havde fødselsdag med frokost og senere kaffe og kage, naturligvis med portvin til.

Så gik det atter mod Danmark efter en formidabel tur, som vi siger GILA Vinimport tak for, vi er klar næste gang de vil have os med ud at rejse. Vi lærte en masse om portvin på turen, og sætter stor pris på et glas i ny og næ.

Nu glæder vi os til portvinssmagning i HF Smørmosen til eftersommer.

Tak for turen

Sølva Falgren og Jens Juhl.

Her kommer lidt billeder og tekst fra en af vores producenter fra årets høst. Med hest !

Dear friends , 

 
I just wanted to share with you part of our 2019 vintage at the Quinta Dona Mafalda and how we did it ! 
 
Yes this year we tried for the first time the mix of the “modern” machines we have with the “old fashion” . Our friend Piston ( the horse) did a great job ! He went along where we could not pass with the car and reduced what we had to transport manually ! thank you to him !!! 
 
Because I was afraid you would not believe that this was done a few moths ago and not in the forties , some of the photos are in color and not black and white !!! 
 
We want to keep our relation with our mother nature Earth as smooth as possible . For this we are classified sustainable . Using Piston ( the horse !!) we had really great time and fun and also a substantial reduction in CO2 during the few days he helped us !!!!
Stephen

Gila Vinimport

Adresse: Gulnarevej 17,3660 Stenløse

Offentlig transport: Tog C & Linie H samt bus 312, 314, 334, 358 stopper alle ved Stenløse St. ca. 5 minutters gang fra Gila Vinimport. Planlæg din rejse med Rejseplanen.

Telefon: (+45) 2910 9930

CVR-nummer: 31865484