Se pris ved 6 flasker

Barolo Ricossa DOCG

205,00 kr. inkl. moms

Fantastisk Barolo.

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 486 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Når du drikker Barolo skal du vælge stege/gryderetter med sul og kraft så vinen får mulighed for at tæmme maden.

Barolo er nemlig ikke en udpræget “pleaser”, men derimod vin man skal give tid – og give sig tid til.
Nebbiolo-druen kan give vin med stor kompleksitet, men også med et garvesyre-indhold, der tilfører vinens struktur noget ekstra bid, hvilket gør den til en af de ypperste røde madvine i hele verden.

Ricossa Barolo er blevet til på håndhøstede druer fra forskellige zoner; Barolo, Castiglione Falletto, Serralunga og la Morra.
Vinen har ligget 24 måneder på egetræsfade med efterfølgende lagring på tank og flaske.
Nebbiolo-druen giver som regel ikke dybt farvede vine, heller ikke denne – men tager til gengæld siden hen revanche på aromasiden.

Duften har komplekst parfumerede aromaer af kirsebær og røde roser, et lille strejf af eg fra fadlagringen samt æteriske aromaer af bolværk og efterårsskovbund.
Smagen har en dejlig blanding af fylde og fasthed, der grundet syren holder alle proportioner på plads og forhindrer, at vinen bliver tung.

Nydes af rummelige glas ved ca. 17˚.

Vi anbefaler, at man ikke hælder sin Barolo på en karaffel, men at man 12-24 timer før vinen skal fortæres i stedet hiver proppen op, hælder et halvt glas fra (et testglas til optrækkeren som tak for arbejdet med at åbne vinen) og sætter proppen i igen.
Hæld ved servering generøst op i pokalerne, og følg vinens udvikling i glasset. Vinens udtryk vil ændre sig over 1-2 timer, hvis man har tålmodighed og koncentration til denne øvelse.

Alternativt glemmer man ovenstående, nyder livet, lægger nakken bagover og drikker vinen til sin braisere-ret uden yderligere dikkedarer.
Sværere behøves det ikke være, om end man til tider bør prøve den komplicerede model.
God fornøjelse.

 

Yderligere information

Land

Italien

Producent

Ricossa Antica Casa

Drue

100% Nebbiolo

Alkohol

13,5%

Årgang

?