St. Laurentius Gewürztraminer

Sommeren 21 er brugt på besøg i Mosel i Tyskland – ikke det værste sted man kan opholde sig.
Vinmarkerne bugter sig i kilometervis og man forstår, hvorfor danskerne er faldet pladask for disse vine.

Nu kan vi byde velkommen til en af de rigtig store.
Vores nye vinhus St.Laurentius, der ligger kun 125 meter fra Moselfloden i byen Leiwin. Ikke alene er området gudesmukt – også vinene er på sin helt egen måde unikke.
Det er Nadine og Johannes, der sammen med Nadines far Klaus driver gården.
De lever og ånder for deres druer og det smager man straks.

Gewurztraminer er ikke som de andre hvidvinsdruer. Dens vine er olierede, voldsomme, intense, eksotiske og meget krydrede. Denne skønne vin er den perfekte ledsager til mange slags oste. Vinen er nærmest silkeblød og cremet på tungen, hvor den behageligt tilstedeværende syre giver en god portion friskhed. Masser af grapefrugt i ganen og en meget præcis og balanceret sødme, som tydeligt forlænger den frugtige eftersmag.
Intens duft af litchi og grapefrugt med florale noter af tørrede rosenblade og et strejf af krydret muskatnød.

Druer 100% Gewürztraminer

Alkohol 11,5%