St. Laurentius Riesling Kabinett Feinherb “Alte Reben”

Sommeren 21 er brugt på besøg i Mosel i Tyskland – ikke det værste sted man kan opholde sig.

Vinmarkerne bugter sig i kilometervis og man forstår hvorfor danskerne er faldet pladask for disse vine.

Nu kan vi byde velkommen til en af de rigtig store.

Vores nye vinhus St.Laurentius, der ligger kun 125 meter fra Moselfloden i byen Leiwin. Ikke alene er området gudesmukt – også vinene er på sin helt egen måde unikke.

Det er Nadine og Johannes, der sammen med Nadines far Klaus driver gården.

De lever og ånder for deres druer og det smager man straks.

Når man siger Mosel må man naturligvis også sige Riesling. Disse skønne vine som enten er til den søde, halvsøde eller tørre side. Mulighederne er mange.

Denne Riesling er det man på tysk kalder ”ALTE REBEN”, der betyder gamle vinstokke. Stokkene er mere end 35 år gamle og yder fortsat et pænt udbytte.

Frugten springer op ad flasken og den lette sødme og perfekte syre passer perfekt sammen. En vin i fuld balance som du kan nyde til en blåskimmel ost eller til et stykke røget makrel, laks eller fisk i det hele taget.

Med et restsukker indhold på 22 gram og en alkoholprocent på 10% er det en vin, du kan nyde på terassen hele sommeren og langt ind i efteråret.

Glæd dig til en herlig vin fra et superområde i Tyskland.

Druer 100% Riesling

Alkohol 10%