Beskrivelse
Livlig frisk og klassisk Barbera d´Asti ”Blincin” Superiore fra Bocchino i Italien.
I bakkerne mellem Langhe og Monferrato i Piemonte ligger denne skønne gård omkranset af vinmarker hele vejen rundt. Der er produceret vin på gården i mere end to århundreder. Siden det nittende århundrede eksporterede Felice, én af grundlæggerne af huset, vin til Amerika ad søvejen i små træfade.
I 70’erne overgik virksomheden til ledelsen af Beppe og Maria Bocchino og i dag er det Annalisa og Daniele, der har æren af at lave de vine, vi importerer fra huset. Og hvilke vine.
Bocchino Barbera d’Asti DOCG Superiore har en klar lillarød farve i glasset. Duften er vinøs med rød frugt som kirsebær, chokolade og en anelse vanilje.
I ganen fornemmes vinen til den tørre side, frisk, fyldig og harmonisk med Barbera’ens typiske syre. Eftersmagen er vedholdende med lette tanniner.
Et godt match til denne bandit kunne være andesteg, kalvegryde eller drik den når du skal forkæle dig selv efter en lang dag.
Server vinen ved 16-18°C.