Beskrivelse
Carlo Magno Nizza DOCG – 15% ren kærlighed på flaske
På den dejligste beliggenhed for foden af byen Nizza i Piemonte ligger gården Casina Perfumo.
På dette sted kan du opleve familien, der består af Marco, Roberto og Simone. De sødeste og mest gæstfri mennesker
man kan forestille sig. Og så fremstiller de vidunderlige vine.
CARLO MAGNO (Karl Den Store) fra Cascina Perfumo, en single-parcel vin fra sydvendte gamle vinmarker i Nizza DOCG.
En virkelig kraftfuld Barbera med dybrød farve og intens livlighed. Næsen byder på brombær, syltede blommer, tørrede roser, muskatnød, enebær og et hint af ny-plukkede skovbær. Det er et glas vin til dig der ikke er bange for at få fart på mundfylden. Vi taler 15% ren kærlighed.
I munden er den på samme tid fyldig, saftig og ungdommelig med vibrerende syre og elegante fadtanniner. Lang, ren og præcis eftersmag med modne brombær og kirsebær.
Perfekt til braiseret kød, lammeretter eller ølbraiseret svineskank med blåbærkompot.
Servering: 18°C – en vinoplevelse, der imponerer både øjne og gane.




