Beskrivelse
Et dejligt spansk Tempranillo og Merlot-blend, der smager af mere.
Spaniens største vinområde hedder La Mancha, og ligger placeret syd for hovedstaden Madrid.
Her finder du den lille Bodega Vera Demara, hvor du træder ind i en lille tids-lomme. For her laver man stadigvæk vin på den gammeldags facon. Druerne fodtrædes, og der kæles for detaljerne.
Dette skønne blend er lavet på Tempranillo og Merlot druer. Det giver en blød og rund vin, der ikke sparker for hårdt bagud, men giver denne bløde runde vin som de fleste vil synes om.
Dejlig duft af modne kirsebær og brombær og en behagelig mundfylde.
Det her er en vin, der egner sig godt til mad med svinekød eller retter der ikke er hårdt krydrede.
Prøv den gerne til flæskestegen eller til en rullesteg med kartoffelmos og surt.
En kødfuld vin, der vil pynte i de fleste glas.