Beskrivelse
Denne bulderbasse af en Zinfandel kommer fra Lodi (udtales Lohd-eye) i Californien. Vinområdet ligger øst for storbyen San Fransisco ved floden Sacramento. Her er der stort set altid kølig morgen-tåge (deraf navnet Foggy Bay) og varme i dagtimerne med masser af sol. Netop dette klima betyder langsom modningsproces af druerne, der således kan opnå en intens farve og lækker frugtagtig karakter.
Vinen er produceret hos firmaet Eagle Rock Winery. Her har man produceret super populære Zinfandal-vine siden 1933.
Vingården har som filosofi at lave vine så traditionelt og naturligt som muligt, hvor al høst og den efterfølgende selektering sker med håndkraft. Processen fra gæring til aftapning foregår med minimal indblanding – og efterfølgende lagres vinen 9 måneder på en kombination af franske og amerikanske fade, hvoraf ca. 20% er nye. Aftapningen foregår uden klaring og filtrering.
Druerne til denne skønne vine er høstet fra gamle vinstokke med mere end 55 år på bagen. Deraf navnet Old Wine Zinfandel.
Vinen fremstår givende, let krydret i næsen med toner af mørke kirsebær, lakrids, krydderurter, blomster og læder. I munden har den koncentreret frugt med fast tannin-rygrad, og skøn let sødme, der ikke er for hård – men simpelthen lige tilpas.
Perfekt til grillede bøffer fx T-Bones, grillspyd, pulled pork med barbecue, vildt eller lammekølle.