Se pris ved 6 flasker

Foundation Stone Chenin Blanc

kr.145.00 inkl. moms

Sydafrikansk Chenin Blanc.

På lager

Pris pr. stk. ved 6 styk kr.130.00
Varenummer (SKU): 826 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Gitte og jeg har netop været en tur i Sydafrika og har smagt og besøgt en masse vin og vingårde i området.
Et af de besøg der gjorde det største indtryk på os var denne vingård hvor vi besluttede at bo i 3 dage under vores besøg.
Rickety Bridge (den vakkelvorne bro)  ligger i Franschhoek-dalen i Franschhoek – et område kendt for sin dramatiske natur, gamle vintraditioner og franske rødder. Franschhoek betyder faktisk det franske hjørne. Dalen er omgivet af bjerge, morgensolen der rammer vinmarkerne, og den kølige brise, giver druerne deres balance mellem modenhed og friskhed.

Denne Chening Blanc er en vin, der – tro mod sit navn – udtrykker den tætte forbindelse mellem natur, jordbund og håndværk. En mineralsk og levende Chenin Blanc med præcision, energi og en dybde, der tydeligt afspejler sit terroir.

Vinen er fremstillet på 100% Chenin Blanc fra primært unge vinstokke mellem 5 og 10 år, suppleret af en mindre parcel med over 30 år gamle stokke. Det lave udbytte på omkring 40 hl/ha sikrer koncentration og balance i frugten. Druerne håndhøstes og sorteres omhyggeligt, hvorefter de presses som hele klaser for at bevare druernes renhed og finesse.
Vinifikationen foregår med minimal intervention: spontangæring uden tilsætning af svovl og fuld malolaktisk gæring i ståltanke. Efterfølgende lagres vinen på bærmen, hvor 90% hviler under reduktive forhold i ståltank for at bevare friskhed og spændstighed, mens de resterende 10% lagres på brugte fade for at tilføre tekstur og kompleksitet.

I glasset fremstår Chemin med nuancer af tørret frugt, moden abrikos og kalket mineralitet. Smagen er præcis og levende med en diskret fylde, flot struktur og en lang, vibrerende afslutning. En elegant og terroirdrevet Chenin Blanc, der forener friskhed og dybde på overbevisende vis.

Velegnet til skaldyr, asiatisk inspirerede retter samt let lagrede oste.

Yderligere information

Land

Sydafrika

Producent

Rickety Bridge

Drue

100% Chenin Blanc

Alkohol

12,5%

Årgang

2025