Beskrivelse
Denne dejlige og kraftfulde Chardonnay kommer fra Syditalien nærmere bestemt den lille by San Pietro Vernotico, der ligger mellem Brindisi og Lecce. Her skinner solen fra morgen til aften, og druerne får maksimal varme. Det betyder fyldige druer med masser af smag.
Trefilari – Chardonnay 2021 er muligvis det tætteste vi kommer på at skulle advare mod vanedannelse. Sjældent har vi smagt så fin og frugtig en udgave. Hvis du i forvejen er begejstret for Chardonnay, så vil du helt sikkert elske denne udgave.
Trefilari Chardonnay er en fyldig, frodig og frisk lækker Syditaliensk hvidvin!
Vinen er på grund af den megen varme, perfekt moden og med god frugt og fylde, som nærmest af sig selv glider glat over tungen. Tropisk frugt og saftigmoden pære er hovednoterne.
Rygraden i vinen kommer af 100% malolaktisk fermentering og derefter let fadlagring. Vinen ligger 2 måneder på fransk eg.
Vi anbefaler, at du nyder den til skaldyr, f.eks. crab cakes, og til alle former for fed fisk. Nyd den afkølet (9-11 grader) i store glas og i godt selskab.