Beskrivelse
Huset Walter Nardin ligger lidt øst for Verona i byen Ormelle i det område, der kaldes “D.O.C. Piave” . Gården producerer ganske få vine, da filosofien er “ikke vin for enhver pris og mere og mere”. Nej her lægges alle kræfter i at opnå højeste kvalitet i stedet for kvantitet. Hvidvinene fra dette hus er i den frugtige ende af skalaen. Fed og lang eftersmag er kendetegnet i denne Chardonnay, der har noter af fersken samt citrus og lidt fad efter små 4 uger på to år gamle egefade. Vinen passer perfekt som apperitif eller ledsager til alle lyse retter. Serveres ved 8-10 grader.