Vi er på vinrejse

Vi tager på vinrejse til Sydafrika fra 13. januar til og med 28. januar for at besøge vores producenter og finde nye spændende vine til sortimentet.

I denne periode vil det desværre ikke være muligt at afsende ordrer fra vores webshop. Du er meget velkommen til at lægge din ordre, men den vil først blive behandlet og afsendt, når vi er tilbage.

Tak for din forståelse - vi glæder os til at dele masser af nye vinoplevelser med jer, når vi er hjemme igen.

OBS Ferielukket: Vi holder ferie fra mandag d. 13. – søndag d. 19.

Gave-ideer

Firmagave, vært(inde)-gave eller julegave. Eller hvad med at give et gavekort, der både kan bruges til vine eller en vin-/portvins- smagning. 

Scroll ned for at se mere.

Kontakt os for nærmere information eller besøg vores showroom i Ølstykke Svalehøjvej 6. Vi holder løbende Åbent Lager, se begivenheder for næste Åbent Lager. 

Butler Nephew & Co. Tastingpack

Pakken består af 5 portvine

Vi mener simpelthen dette er verdens bedste gaveidé.
En god måde at få smagt 5 fantastiske portvine fra Butler Nephew på.
En oplagt gave til portvinselskeren eller hvorfor ikke tage en æske med som værtindegave i stedet for en blomst?

Pakken består af følgende 5 portvine:

6 cl 10 års hvid: Her får du muligheden for at smage en hvid Tawny i en klasse for sig. Det bliver mere og mere populært med en “Alders-Tawny” lavet på hvide druer. Farven er nærmest gul. Duften er “fin” og let, en herlig duft af fersken og honning. Portvinen er lidt i den tørre ende, og har en friskhed som gør den eminent til at nyde afkølet (ca. 9-10 grader) en varm sommeraften.

6 cl Very Special Ruby: Kraftfuld Ruby portvin med en knytnæve af frugt og fylde.
Den besidder mange af de samme karakteristika som en ung Vintage

6 cl 10 års Tawny: Lækker 10 års Tawny med smag af den lange tid i fadet. Valnød, rosin og vanilje fylder munden fra første mundfuld. Drikkes til kraftige oste.

6 cl 20 års Tawny: Denne portvin er Tawny’ernes Rolls Royce. Ren nektar på flaske. Drik den til dine søde desserter.

6 cl 40 års Tawny: Har du nogensinde smagt en 40 års portvin ? Hvis ikke så kan du godt glæde dig. Det her er et fantastisk glas. Farven starter nærmest orange men ændrer sig hurtigt i glasset og bliver mørkere og mørkere. Smagen er fantastisk rund med noter af orange, lakrids, valnød og vanilje. Det bliver ikke bedre. Nydes let afkølet cirka 10 -11 grader som glasset efter maden.

Kr. 385,-

Gaveæsker med vin og chokolade

Bland selv

Gavekasse med vin og chokolade, bland helt som du selv ønsker.

Priser fra Kr. 400,-

Gavekort

Giv et gavekort til en du ved holder af vin.
Kan også bruges til en vin- eller portvinssmagning.

Ring til os på 2910 9930 eller skriv til os på kontakt@gilavin.dk og hør om mulighederne.

ER DU 18 ÅR ELLER DEROVER?