Portvinssmagning

7 ting du skal vide for at få den bedste portvinssmagning!

Er du en af dem, der er blevet forført af portvin, og brænder for at blive klogere på de utrolige nuancer og hemmeligheder en portvin åbenbarer, så er du landet det rigtige sted ? Der er masser af steder, hvor du kan bestille din portvinssmagning, også hos os, men for at få den bedste oplevelse, bør du kende til portvinens variationer og nuancer.

Hvad betyder Tawny ? Hvorfor er en Ruby noget særligt? Hvordan kan jeg skelne mellem Tawny og Ruby ? Hvad er en Colheita, og hvorfor smager den anderledes end en standard Tawny ?

Her følger en komplet guide til portvin og dens varianter. En uundværlig guide før din næste portvinssmagning.

Skal vi afholde din næste portvinssmagning for jer ?

Du kan også bestille en smagning med os. Hos Gila vinimport tilbyder vi sjov, fængende, lærerrig og usnobbet portvinssmagning, både for de garvede og for nybegyndere. Læs mere her.
Vi har også mulighed for at lave en online portvinssmagning for jer – læs her

En uundværlig guide

Røde vs. hvide druer

Som alt andet vin, er det første der adskiller portvin, hvorvidt de er fremstillet af røde eller hvide druer. Du vil med det samme kunne se forskellen, og hurtigt lære at skelne smagen. Det vil vi komme mere ind på.

De mest benyttede røde druesorter er hhv. Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Roriz (Tempranillo), Tinta Barroca og Tinta Cäo, mens de hvide druer er: Codega, Malvasia Fina, Rabigato, Gouveio, Arinto, Viosinho og Moscatel.

En god portvinssmagning vil involvere en lille introduktion og historie til de mest kendte druer, så du hurtigt bliver fortrolig med et par af navnene. Hvis du læser lidt om Touriga Nacional og Rabigato før smagningen, er du godt på vej.

Røde og hvide druer
Hvid portvinssmagning

Portvinssmagning - den hvide portvin

Den hvide portvin skal bare smages. Vinen er i modsætning til den røde portvin lettere og friskere i smagen, og med en let smag af citrus. Den har mindre sødme end de røde portvine, men kan også fås i mange forskellige varianter; fra de ret søde – ofte kaldet Lágrima – over til de medium søde, til de helt tørre (Dry Port).

Ved en portvinssmagning vil den hvide portvin ofte blive serveret som den første, fordi den hvide portvin er lettere og godt kan drukne lidt i mængden, hvis den ikke serveres på det rette tidspunkt.

Typiske smagsassociationer til hvid portvin er abrikos, søde bagte æbler, citronskal, honning og ristede nødder. Den hvide portvin serveres ved 6-10 grader.

De røde portvine ved portvinssmagningen

Den røde portvin er ofte sødere og tungere end den hvide.
De røde portvine inddeles i tre typer: Rosé, Tawny og Ruby. Tawny og Ruby er altså portvin fra røde druer.

Rosé portvin

Rosé portvinen er den letteste af de røde portvine. Rosé portvinen er karakteriseret ved en let sødme og en friskhed, man ikke møder i en Tawny eller Ruby. Når du smager en Rosé portvin, vil du fyldes af en smag af jordbær, hindbær, tranebær, karamel og blomster. Den er lysere, og serveres ofte køligere end Ruby og Tawny, optimalt ved 8-9 grader. Rosé portvin smager også fortræffeligt i samspil med lidt tonicvand, is og citron (Port Tonic).

Ved en portvinssmagning kan du faktisk opleve at få serveret mange forskellige typer Rose portvin med helt forskellig smag, men fælles for dem er den lette friskhed.

Rose portvinssmagning
Tawny portvinssmagning

Tawny portvin -en klassiker ved alle portvinssmagninger

En Tawny portvin kommer tættest på det, de fleste forbinder med en klassisk portvin. Den er sød og fyldig. En standard Tawny er lagret i mindst to år. Den er lidt nøddeagtig. Tawny fås dog i mange aldre, som hver har deres karakteristiske smag. Farven er brunlig/teglfarvet.

Når du smager en Tawny portvin, vil du fyldes af en smag af karamel, nødder, mandler tørrede frugter og kanel. Jo længere en Tawny har ligget på fad des mere udvikler den sig. Det er en stor oplevelse at smage Tawny portvine, der har mange år på fad. De bliver valnøddeagtige med noter af marcipan, lakrids, nødder, vanilje og forskellige frugter.

En Tawny serveres bedst ved 12-13 grader. Du må endelig ikke starte for varmt, så kan du ikke nyde udviklingen i glasset over tid. Tawny er en klassiker ved enhver portvinssmagning. Du vil ofte blive præsenteret for forskellige aldre, som du kan læse mere om her.

Tawny i forskellige aldre

En Tawny kan lagres på fad i mange år, og smagen udvikler sig og modnes med alderen.

10 år: Efter 10 år bliver den blød, cremet og saftig med nuancer af nødder, mandler, tørrede frugter, appelsinskal og kanel.

20 år: Er der gået 20 år bliver den mere rund og fyldig med bl.a. noter af nødder, mandler og karamel.

30 år: En 30-årig Tawny er blød og cremet med noter af nødder, mandler og karamel.

40 år: Bliver en Tawny 40 år vil den være moden, aromatisk og fløjs blød med noter af nødder, karamel og vanilje. En meget unik oplevelse.

50 år: 50 års Tawny Port er den helt store nyhed. Det er en udvidelse af kategorien ’tawny med aldersangivelse’. Her har  40 års hidtil været den højeste præcise aldersangivelse.

Her har man blendet ældgamle tawnyer for at skabe en helt unik portvin, der heldigvis ikke kun er unik, den smager og- ikke mindst dufter ualmindelig godt.
Dette er tawny med en knytnæve af aromaer som  valnødder, sukkersyltede svesker, orangeskal, julekrydderi, træafledte aromaer og marcipan.  Eftersmagen er et kapitel for sig. Her taler vi længde i minutter.
Vi anbefaler en serveringstemperatur på 13-14 grader. Glasset skal være stort så aromaerne folder sig helt ud. Efter åbning stiller du portvinen i køleskab. Så holder den sig endnu længere…. hvis du altså kan holde fingrene fra den.

Portvin lager
Røde druer på en gren

Hvad er en Ruby portvin ? Portvinssmagningens rubin

Der findes en række forskellige typer Ruby, men Vintage er portvinenes konge og produceres kun, når høsten har været af en særlig høj kvalitet. Vintage er fra en enkelt høst, lagret 2-3 år på fad og derefter på flaske. Den kan udvikle sig i imponerende mange år. Den danner bundfald over tid.

Det særlige ved en Ruby portvin er, at den har en sød og frugtagtig stil, og kan minde om en kraftig rødvin, dog med lidt mere sødme. Den er blandet af forskellige druer og egnet til at blive drukket ung. Navnet Ruby kommer fra farven, der er rubin rød.

Når du smager en Ruby ved en portvinssmagning, vil du fyldes af en smag af solbær, brombær, hindbær, kanel og chokolade, og den serveres bedst ved 16 grader. Udover Vintage findes andre særlige udgaver;

Reserve ruby er en premium portvin som er blandet af ruby fra flere årgange. Den har ligget på fad i 2 år og bør drikkes ung.

Very Speciel ruby er i modsætning til Reserve Ruby en portvin fra en årgang, der under tapningen får lidt ”crust”(bundfald) med i flasken, således at den kan udvikle sig over de næste mange år.

Crusted Port er en ung og ret sjælden type portvin, der tappes ufiltreret og efterlader et bundfald (deraf navnet crust) til at danne sig i flasken med tiden. Det er en portvin, der giver en fyldig, egentlig en ret traditionel smagsoplevelse, der kan minde om Vintage Port, men med den fordel, at det typisk er til en lavere pris. Portvinen tilbringer to til fire år på træfade, før de tappes ufiltreret. Flaskerne skal derefter lagres i mindst tre år, før de kan forlade Porto. 

Colheita

Colheita er en særlig variant af portvin, som både fås i hvid og rød. Colheita betyder høst, og det særlige ved denne portvin er, at den er fra et enkelt høstår. Reglerne for en Colheita er, at den skal være lagret på træfade i mindst syv år. Det er altså tidspunktet fra høsten til den tappes første gang, der er det afgørende. Til en portvinssmagning, vil Colheita skille sig ud ved blandt andet den ofte cremede og komplekse smag. Den smager ofte af mere end en almindelig Tawny, selvom den ligesom Tawny portvine har levet hele sit liv i træfadet.

Colheita portvin

Nu skulle du gerne være lidt klædt på til at nyde, og gå på opdagelse i portvin til din næste portvinssmagning.
Fortvivl ikke, hvis ikke du kan huske det hele, så tag den lille guide med dig. Skulle du have lyst til at booke en portvinssmagning kan du sagtens gøre det hos Gila Vinimport, se nedenfor. Du kan også gå på opdagelse i vores udvalg af portvine

Download guide til portvinsmagning

Portvinssmagning med Gila Vinimport

Gila Vinimport har mange års erfaring i portvinssmagninger med kvalitet, og vi garanterer en sjov, lærerig og underholdende aften hvor alle kan være med.

En gang var portvin noget man forbandt med “eftermiddagshygge” hos sine bedsteforældre”. Sådan er det ikke i dag. Nu drikker du portvin til ost, kødretter, i drinks og så naturligvis ja – til desserter. Derfor tilbyder Gila Vinimport også at stå for maden til din portvinssmagning. Intet er bedre end et lækkert tapas-bord med forskellige oste, sortfodsskinker, paté, salami med mere.

Du kan naturligvis også gå all in og overraske dine gæster med en 4-5 retters menu. Vi kommer med egen kok (landsholds-kok) og laver en restaurant hjemme hos dig selv, det løfter oplevelsen, og så er det til at betale.

Se vores kommende arrangementer her, eller ring til os, og få en snak om, hvordan vi tilrettelægger et arrangement helt efter dine ønsker. Vi laver både portvinssmagning til de garvede portvins drikkere og til nybegynderne (+45) 2910 9930.

 

Kom med et åbent sind og godt humør

. Læg mærke til farven, er den lys? (White Port). Er den mørkerød? (Ruby port) eller er den ”brun”? (Tawny).

· Læg mærke til duften. Er det mørke bær du dufter? (Ruby). Er det blomster/honning? (White) eller er det nødder/marcipan/tørret frugt, der er fremtrædende? (Tawny).

· Læg mærke til smagen. Er den let og lys med et strejf af frugt og blomster? Er den sødlig og med noter af nødder og tørret frugt? Er den drevet af mørkerøde bær som solbær, brombær og svesker?

Drik din portvin af rigtige glas!

Glasset du drikker af, betyder meget mere end du tror. Når du booker en smagning hos Gila Vinimport, har vi altid de originale portvinsglas med. Det giver dig en væsentlig større oplevelse af vinen. Så gem de gamle glas væk. Dem kan du bruge til levertran.

Kom til portvinssmagning hos Gila Vinimport – Vi lover dig en total oplevelse.

Skulle du have lyst til at prøve et af vores vinsmagningsarrangementer, kan du læse mere her

Læs også om vores Online vin-/portvinssmagning

Glas til portvinssmagning

Vi tilbyder online-smagninger direkte fra os til dig

Selvom Covid-19 ikke lukker Danmark ned lige nu er det fortsat en populær form med virtuelle smagninger. På denne måde kan i være samlet på arbejdspladsen hjemmefra. Uanset om du sidder i Skagen, Kerteminde eller Næstved har du mulighed for at møde dine kollegaer til samme arrangement. Det synes vi er smart og det ser ud til at det er kommet for at blive.

Afhold firmaets fredagsbar, vinklubbens arrangementer, sommerfest/julefrokost på denne geniale måde via fx Teams, Zoom eller Go To Meeting.

Gila Vinimport tilbyder både vin-, portvins- samt romsmagning online.

Du kan frit vælge imellem flere forskellige af vores mange portvine, vine samt rom typer.
Det eneste du skal gøre, er at åbne din computer – finde din bedste stol frem og så ellers nyde de skønne dråber enten i dit eget selskab eller sammen med gode venner/kollegaer.

Smagekasserne bliver leveret i flere størrelser fra 6 cl, 10 cl og helt op til hele flasker, direkte til din arbejdsplads eller til din privatadresse.

Du kan frit vælge mellem vine fra vores sortiment (dog med enkelte undtagelser).

Der medfølger et smage-/bestillingsskema samt menuforslag der passer til vinene.
Vi sørger for gode historier og information om de forskellige typer vi smager.

Der er naturligvis mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Det bliver en aften som folk vil huske.

Efter smagningen vil der være mulighed for at bestille de smagte produkter til en god pris.

Vinene leveres direkte til din hoveddør (på Sjælland) eller du er velkommen til at komme forbi vores lager/showroom i Ølstykke og afhente din bestilling.

Der er lukket for kommentarer.